Langs de naturskønne danske kyster er der masser af muligheder for at finde ingredienser til et lækkert måltid, der også er sundt for knoglerne. I vintermånedernes kølige friske havvand trives blåmuslinger særdeles godt, så det er bare med at trodse kulde og vind og samle familie og venner til en aktiv tur ved havet og et hyggeligt fælles måltid efterfølgende.

Herunder finder I en opskrift på en knoglesund vintersuppe og en guide til, hvordan I samler blåmuslinger.

BLÅMUSLINGER I JANUAR

KARTOFFEL-SELLERISUPPE MED BLÅMUSLINGER OG PERSILLEOLIE
 
 
 
 
 
 
1. KARTOFFEL-SELLERISUPPE

INGREDIENSER

  • 1 tsk. olivenolie

  • 1 zittauerløg, hakket (ca. 60 g)

  • 4 fed hvidløg, finthakkede

  • 2 bagekartofler, skrællede og skåret i tern (ca. 500 g)

  • 1 selleri, skrællet og skåret i tern (ca. 500 g)

  • ½ liter vand

  • 1 spsk. Herbamare® grønsagsbouillon fra Vogel

  • ½ tsk. chiliflager

  • ¼ tsk. cayennepeber

  • ½ liter letmælk

  • 50 g Granaost, revet

  • salt, peber og cayennepeber

  • citronsaft

Pr. person:

Kalk = 260 mg

D-vitamin = 0,10 µg  

FREMGANGSMÅDE

  1. Opvarm olivenolie i en gryde ved middelvarme og tilsæt løg og hvidløg. Lad det simre, til løgene er bløde og klare, men uden at brune.

  2. Kom kartoffel- og selleritern i gryden sammen med vand, grøntsagsbouillon, chili og cayennepeber og bring i kog. Kog i 20 minutter under låg.

  3. Tag gryden af varmen og blend grøntsager og væske helt glat.

  4. Hæld ½ liter mælk i gryden til de blendede grøntsager og bring i kog.

  5. Kom revet ost i suppen, og rør rundt til det er smeltet.

  6. Smag til med salt, peber, cayennepeber og citronsaft.

2. BLÅMUSLINGER

INGREDIENSER

  • 1 kg blåmuslinger

  • 2 dl hvidvin

  • 1 zittauerløg eller 2 skalotteløg, finthakkede

  • 2 fed hvidløg, finthakkede

  • 10 persillestilke

  • Lidt chiliflager eller cayennepeber

Pr. person:

Kalk = 36 mg

FREMGANGSMÅDE

  1. Skyl og skrub muslingerne godt med en stiv børste. Kassér alle åbne muslinger, som ikke lukker sig ved et let bank mod køkkenbordet. Hvis muslingen lukker sig, er den stadig levende og helt fin.

  2. Kom muslinger, hvidvin, hakkede løg og hvidløg, persillestilke og chili i en stor gryde, læg låg på og bring det i kog. Kog under låg i 5 minutter, vend gerne rundt i muslingerne 1-2 gange undervejs.

  3. Gryden tages af varmen, og alle muslinger der ikke har åbnet sig kasseres.

  4. Server muslingerne til kartoffel-sellerisuppen.

3. PERSILLEOLIE

INGREDIENSER

  • 1 dl neutral olie, f.eks. solsikkeolie

  • 30 g persille uden stilk (brug stilkene til muslingerne)

  • 1 nip salt

Pr. person:

Kalk = 10 mg

FREMGANGSMÅDE

​1. Kom olien i en lille gryde og opvarm den til 60°. (Temperaturen bevirker, at persillens flotte, grønne farve udskilles)
2. Kom persillen i et blenderglas og blend den groft.
3. Hæld den varme olie i og blend til persillen er helt findelt.
4. Tilsæt salt og blend.
5. Opbevar persilleolien tildækket på køl til den skal bruges.

4. FOCACCIA

INGREDIENSER

  • 6½ dl kold vand

  • 1 dl olivenolie

  • 15 g gær

  • 200 g grahamsmel

  • ca. 750 g Tipo 00 hvedemel

  • 20 g havsalt

  • Olivenolie

  • Rosmarinnåle fra 4-6 friske kviste

  • Havsalt

Pr. person ved to focaccia brud:

Kalk = 24 mg

FREMGANGSMÅDE

  1. Hæld vand og olie i en røreskål og rør gæren ud heri.​

  2. Tilsæt grahamsmel, hvedemel og salt.

  3. Ælt dejen godt sammen i ca. 10 minutter. Æltes dejen på røremaskine, startes på lav hastighed de første minutter, derefter skrues op på fuld hastighed.

  4. Kom et låg over skålen eller dæk med film, og stil dejen i køleskab til næste dag eller mindst 12 timer.

  5. Hæld dejen ud på en bradepande med bagepapir, og tryk den forsigtigt ud, så den fylder hele bradepanden.

  6. Hæld olivenolie ud over dejen og tryk den godt ned med fingrene.

  7. Drys med rosmarinnåle og havsalt og tryk det ned med fingrene.

  8. Bag focacciaen ved 225° alm. ovn i ca. 25 minutter.

  9. Server focaccia som et helt brød, som man brækker stykker af.

SÅDAN SAMLER OG BRUGER I BLÅMUSLINGER

Blåmuslingen er en lækker, nordisk delikatesse, som er både nem at finde og tilberede.

Blåmuslinger lever af at filtrere mikroalger fra havvand, og sidder på faste underlag såsom pæle, sten og høfder, hvor strømmen konstant passerer med frisk havvand til muslingerne. Det gør dem nemme at tilgå fra strandkanten, og du behøver ikke gå særlig langt ud i vandet for at få en god høst af blåmuslinger.

Blåmuslinger er en særdeles god vinterspise, da der i det kølige havvand ikke udvikles giftige alger, der kan give maveonde. Blåmuslinger kan samles i perioden oktober -april.

Her får I nogle tips til at samle blåmuslinger:

 1. Find en strand med rent klart vand fri for alger og forurening. Saml i vintermånederne og saml ikke ved ferskvandsudløb eller afløb fra spildevand, by- og havneområder.

2. Saml blåmuslingerne ved lavvande, for nemt at kunne nå dem.

 

3. Medbring en kniv til at frigøre muslingerne med og en spand til at samle og opbevare dem i. Hav et par gummistøvler, badesko el. lign. på, og er det koldt, kan det anbefales at bruge våddragt eller waders, hvis man har det.

4. Sikre jer at blåmuslingerne er friske og levende, inden I spiser dem.  En blåmusling skal enten være helt tillukket eller lukke sig, hvis man banker på den, f.eks. ved at banke den mod en sten eller bordkant. Blåmuslinger skal bruges umiddelbart efter indsamling.

 

=  6 pers.​

=  Fisk og skaldyr

=  330 mg kalk pr. pers.​

=  0,10 µg D-vitamin pr. pers.​

VED SERVERINGEN

Sæt gryden med de varme, nykogte muslinger på bordet og lad folk selv pille muslingerne ud af deres skal og komme dem i dybe tallerkner.
Øs den rygende varme suppe op i tallerkenerne og dryp med persilleolie. Det fine bladmønster laves ved at trække en kniv gennem persilleolien.
Server focaccia til som et helt brød, som folk selv bryder af.

Sankested   =​

Årstid   =​

Osteoporoseforeningen

Park Allé 5, 8000 Aarhus C

Bag Sunde knogler - naturlig mad

Opskrifter: Kirsten Bønløkke

Foto: Line Beck, Kissen Møller Hansen

Layout og grafisk opsætning: Line Beck

Tekst: Line Beck, Kirsten Bønløkke, Tobias Abell Nielsen

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs om Osteoporoseforeningens privatlivspolitik her.

SKOV

EFTERÅR