MÆLKEBØTTER I MAJ

Lysegule blomsterhoveder dukker op overalt på enge, ved grøftekanter og i græsplænen i haven, så snart foråret er igang. Ofte ser vi mælkebøtter som ukrudt, men planten kan faktisk spises. Bladene fungerer rigtig godt i salater med deres bitre og nøddeagtige smag.

Herunder finder I en opskrift med to muligheder: sesampaneret fisk i enten burger eller som salat med mælkebøtteblade og purløgsdressing. Nederst på siden er en guide til, hvordan I samler og bruger mælkebøtter.

SESAMPANERET FISKEBURGER MED MÆLKEBØTTEBLADE OG PURLØGSDRESSING
 

=  6 pers.​

=   332 mg kalk pr. pers.​*

=   4,1 µg D-vitamin pr. pers.​*

* Ved to burgere pr. person

INGREDIENSER

Burgerboller 12 stk.

  • ½ liter koldt vand

  • 7 g gær

  • 1 spsk salt

  • 1 spsk honning

  • 50 g rugmel

  • 250 g havregryn

  • 250 g hvedemel

  • 2 spsk hørfrø

  • 2 spsk chiafrø

  • Pynt: 1 spsk chiafrø

FREMGANGSMÅDE​

Burgerboller

  1. Hæld det kolde vand i en skål, og rør gæren ud heri.

  2. Tilsæt salt, honning, rugmel, havregryn, hvedemel og de to slags frø, og ælt dejen godt sammen til den er glat og smidig. På røremaskine tager det ca. 10 minutter, og ved håndæltning på køkkenbordet tager de ca. 12-15 minutter.

  3. Kom dejen i en skål, dæk den med husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet til næste dag eller mindst 10-12 timer.

  4. Brug en ske til at forme 12 boller og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Tryk og træk i bollerne så de får burger-facon og drys med chiafrø inden de sættes i ovnen.

  5. Bag bollerne i 20 minutter ved 225° varmluft  eller over-/undervarme med fugt.

Fiskebøffer 12 stk.

  • 450 g fiskefilet, bland gerne laks og torsk eller sej

  • 1 tsk salt

  • 2 spsk hvedemel

  • 1 æg

  • peber

  • Til panering: 1,5 dl / 100 g. uafskallede sesamfrø
    Til stegning: ½ olie, ½ smør

Fiskebøffer

  1. Hak fisken enten i hånden på et spækbræt eller i en foodprocessor.

  2. Rør fiskekødet sejt med salt.

  3. Tilsæt mel, æg og peber og rør det godt sammen.

  4. Smag til med salt, peber og evt. andre krydderier eller krydderurter.

  5. Lad gerne farsen hvile en halv time i køleskab.

  6. Form 12 flade bøffer og vend dem i sesamfrø.

  7. Steg bøfferne i halv olie og halv smør i 2-3 minutter på hver side ved høj varme.

Purløgsdressing

  • 100 gr Philadelphia Light

  • 1 spsk surmælksprodukt, f.eks. A38

  • 3 spsk fintklippet purløg

  • salt og peber

Purløgsdressing

  1. Rør Philadelphia Light lind med surmælk.

  2. Tilsæt purløg og rør det godt sammen.

  3. Smag til med salt og peber.

Salat

  • 1 håndfuld små, nye mælkebøtteblade

  • 1 hjertesalat eller anden salat

  • radisser, agurk og rødløg i skiver

  • 1 æble i både

TAG FISKEBURGERNE MED PÅ TUR

Flæk burgerboller og smør både over og under med purløgsdressing.​

Kom salat og mælkebøtteblade samt en fiskebøf på hver underbolle, top med skiver af radisser, agurk, rødløg og æble og slut af med overbollen. Så har du et lækkert, knoglesundt måltid lige til at tage med på picnic!

SESAMPANEREDE FISKEFRIKADELLER PÅ SALAT MED PURLØGSDRESSING
 

=  6 pers.​

=   225 mg kalk pr. pers.​

=   4,1 µg D-vitamin pr. pers.​

Fiskedeller

  • 450 g fiskefilet, bland gerne laks og torsk eller sej

  • 1 tsk salt

  • 2 spsk hvedemel

  • 1 æg

  • peber

  • Til panering: 1,5 dl / 100 g. uafskallede sesamfrø
    Til stegning: ½ olie, ½ smør

Fiskedeller

  1. Hak fisken enten i hånden på et spækbræt eller i en foodprocessor.

  2. Rør fiskekødet sejt med salt.

  3. Tilsæt mel, æg og peber og rør det godt sammen.

  4. Smag til med salt, peber og evt. andre krydderier eller krydderurter.

  5. Lad gerne farsen hvile en halv time i køleskab.

  6. Form 24 runde deller og vend dem i sesamfrø.

  7. Steg dellerne i halv olie og halv smør i 2-3 minutter på hver side ved høj varme. Sørg for at vende dellerne ofte, så de bevarer deres runde facon.

Purløgsdressing

  • 100 gr Philadelphia Light

  • 1 spsk surmælksprodukt, f.eks. A38

  • 3 spsk fintklippet purløg

  • salt og peber

Purløgsdressing

  1. Rør Philadelphia Light lind med surmælk.

  2. Tilsæt purløg og rør det godt sammen.

  3. Smag til med salt og peber.

Salat

  • 1 håndfuld små, nye mælkebøtteblade

  • 1 hjertesalat eller anden salat

  • radisser, agurk og rødløg i skiver

  • 1 æble i både

Anret salaten

Anret salaten på et fad og fordel de små, runde fiskedeller ovenpå.

Server purløgsdressing og evt. brød til.

 
SÅDAN SAMLER OG BRUGER
I MÆLKEBØTTER

 1. Find mælkebøtter i haven, på enge eller ved grøftekanter i perioden slut marts - maj. 

 

2. Det kræver ikke det store at samle mælkebøtter - pluk blot blade eller blomsterhoveder af ved stængelen. Medbring en beholder til at opbevare de plukkede mælkebøtter.

 

3. Mælkebøtter, der også er kaldet løvetand, er lette at kende med deres kraftige, gule blomst og savtakkede blade. Der er ingen giftige forvekslingsmuligheder. 

4. Både blade og blomsterhoveder kan anvendes i madlavningen. Der er mest smag  i bladene, når de er helt spæde. Smagen er bitter og kan minde om rucolasalat og kan derfor f.eks. bruges friske i salater. Blomsterhovederne kan syltes eller bruges til at koge saft eller sirup på.

 

5. Friske mælkebøtteblade kan opbevares i køleskab i op til to uger - gem dem i en tætlukket beholder eller pak den ind i et fugtigt viskestykke for at bevare friskheden.

 

Sankested   =​

HAVEN

ENG

Årstid   =​

FORÅR

Osteoporoseforeningen

Park Allé 5, 8000 Aarhus C

Bag Sunde knogler - naturlig mad

Opskrifter: Kirsten Bønløkke

Foto: Line Beck, Kissen Møller Hansen

Layout og grafisk opsætning: Line Beck

Tekst: Line Beck, Kirsten Bønløkke, Tobias Abell Nielsen

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs om Osteoporoseforeningens privatlivspolitik her.

SKOV

EFTERÅR