Brombær er der masser af i hele Danmark. Det lækre, søde bær bruger vi ofte til desserter og marmelader, men det kan også benyttes som et sødt twist i salaten.

Få vores opskrift på små selleribøffer og grønkålssalat med brombær samt en guide til, hvordan I samler og bruger brombær.

BROMBÆR I SEPTEMBER
SMÅ SELLERIBØFFER OG GRØNKÅLSSALAT MED BROMBÆR
 

=  6 pers.​

=    333,43 mg kalk pr. pers.​

=  0,5 µg D-vitamin pr. pers.​

Beregnet ud fra, at der til retten spises 50 g. brød pr. person

INGREDIENSER

Selleribøffer

  • 500 g knoldselleri, skrællet

  • 3 æg (180 g)

  • 1½ dl rasp (ca. 70 g)

  • 40 g hakket persille

  • 75 g Grana Padano ost, fintrevet

  • 1 fed hvidløg, fintrevet

  • salt

  • peber

  • rasp til panering

  • olivenolie til stegning

FREMGANGSMÅDE​

Selleribøffer

  1. Riv sellerien på det fine eller mellemfine rivejern og kom det i en skål.

  2. Kom æg, rasp, persille, Grana Padano ost, hvidløg, salt og peber i skålen og rør det godt sammen med den revne selleri.

  3. Form farsen til små, lidt flade bøffer og vend dem i rasp.

  4. Kom olie i en varm pande og steg bøfferne i 4-5 minutter på hver side, eller til de er gyldne og gennemstegte.

Grønkålssalat med brombær

  • 200 g kogt perlerug, perlespelt eller brune ris (1 dl tørret)

  • 75 g grønkål uden midterrib, skyllet omhyggeligt

  • 3-4 stilke bladselleri i skrå skiver (ca. 100 g)

  • 1 rød grape i fileter uden hinder (ca. 100 g)

  • 1 pære i både (ca. 100 g)

  • 50 g Danablu ost eller feta ost

  • 50 g pekannødder

  • 3 dl brombær

    Dressing

  • 1 spsk olivenolie

  • 1 spsk grapesaft

  • ½ tsk Dijon sennep

  • 1 tsk akacie honning

  • salt og peber

Grønkålssalat med brombær

  1. Kog kornene efter anvisning og afkøl.

  2. Hak grønkålen groft.

  3. Kom korn, grønkål, bladselleri, grape fileter og pærebåde i en skål og bland.

  4. Bræk eller smulder osten over salaten.

  5. Fordel pekannødder og brombær på toppen.

  6. Pisk dressingen sammen, smag til og hæld over salaten.

Spis brød til salaten.

 
 
SÅDAN SAMLER OG BRUGER
I BROMBÆR
  1. Brombær vokser på buske og findes i løv- og nåleskov, parker, i krat og ved enge. 

  2. Brombær er klar til at blive plukket, når de har fået en sort farve.

  3. Afhængig af årets vejrforhold kan brombær plukkes fra juli til oktober, men har sin højsæson i august og september.

  4. Brombær smager sødt og let af vanilje. De kan bruges rå eller tilberedt i både det søde og salte køkken, f.eks. til marmelade, puré, tærter og crumble, i salater eller som tilbehør til vildt.

  5. Hav evt. et par handsker på, når du plukker brombær, da brombærbusken har torne, som stikker.

Sankested   =​

SKOV

ENG

Årstid   =​

SOMMER

EFTERÅR

Osteoporoseforeningen

Park Allé 5, 8000 Aarhus C

Bag Sunde knogler - naturlig mad

Opskrifter: Kirsten Bønløkke

Foto: Line Beck, Kissen Møller Hansen

Layout og grafisk opsætning: Line Beck

Tekst: Line Beck, Kirsten Bønløkke, Tobias Abell Nielsen

Denne hjemmeside bruger cookies. Læs om Osteoporoseforeningens privatlivspolitik her.

SKOV

EFTERÅR